Gå ikke glip af at downloade vores tjekliste for at sikre, at du overholder den nye bogføringslov  •  Få det vinget af: Gør din Microsoft Dynamics AX-løsning compliant
Hasan Demirtas: Så er der dømt Power Platform
Interviews

Hasan Demirtas: Så er der dømt Power Platform

4 min read

Den nyeste tilføjelse til Århus-kontoret er Power Platform-udvikleren Hasan Demirtas! Den 23-årige udvikler er allerede i fuld sving på arbejdsmarkedet, og er mere end klar til at hjælpe vores kunder med deres Power Platforms-behov. I den anledning interviewede vi Hasan, for både at høre om hans ekspertise og hvem han er udenfor arbejdet.

Kan du fortælle os om hvem Hasan er udenfor arbejdspladsen? 

Jeg er en social person, der elsker at være aktiv og engageret i forskellige aktiviteter. I min fritid sætter jeg stor pris på foreningslivet og nyder at være en del af fællesskaber, hvor man kan mødes omkring fælles interesser og aktiviteter. Derudover er jeg frivillig fodbolddommer og får derigennem mulighed for at kombinere mit engagement i lokalsamfundet med min interesse for fodbold. Det med at dømme kampe giver mig ikke kun motion og frisk luft, men også chancen for at bidrage til sporten og sikre, at kampene foregår på fair og professionel vis. Derudover synes jeg den sociale kontakt med spillerne, trænerne og de andre dommere er en fed bonus. Det er altid spændende at være en del af de mange forskellige kampe og begivenheder, der finder sted. 

Hvad fik dig til at vælge at arbejde hos BE-terna? 

Jeg valgte at arbejde hos BE-terna på baggrund af den frihed man får til at udvikle sine egne ideer, plus den entreprenørånd, der findes i virksomheden. Jeg værdsætter muligheden for at tænke kreativt og tage initiativer og BE-terna giver mig chancen for at gøre en forskel for kunderne, hvilket motiverer mig til at bidrage med mine kompetencer og erfaringer til virksomhedens vækst og succes. 

Hvordan ser din dagligdag ud som Power Platform specialist? 

Som Power Platform specialist oplever jeg en dynamisk arbejdsdag, hvor jeg navigerer mellem teknisk fordybelse og direkte kontakt med kunden. En typisk dag indebærer fordybelse i Power Platform’s værktøjer som PowerApps, hvor jeg designer og implementerer løsninger som passer perfekt til vores kunders behov. 

En afgørende del af mit arbejde er at forstå kundens udfordringer og behov. Det indebærer både løbende dialog og samarbejde med kunderne for at identificere, hvordan Power Platform-løsninger kan forbedre deres arbejdsprocesser og forretningsresultater. 

Det er utroligt givende at se, hvordan vores indsats kan gøre en konkret forskel for vores kunders daglige drift og succes. Samtidig giver denne kombination af teknisk dybde og kundeinteraktion mig muligheder for kontinuerlig læring og faglig udvikling 

Hvordan kan Power Platform skabe værdi hos kunderne? 

Power Platform kan skabe værdi hos kunderne på flere måder. Den mest afgørende værdi er udviklingstiden, da Power Platform løsninger er baseret på low-code. Mens almindelige IT-projekter ofte kan tage år at udvikle og implementere, så kan løsninger i Power Platform løsninger udvikles på et par uger. Den hurtige implementering giver kunderne mulighed for at se og opleve værdien af deres investering meget hurtigere. 

Derudover sørger Power Platform for en høj grad af tilpasning og fleksibilitet. Med værktøjer som PowerApps kan skræddersyede apps udvikles uden det helt store behov for færdigheder indenfor programmering. Kunderne kan som følge få løsninger, der passer nøjagtigt til deres behov, og som også kan tilpasses løbende i takt med ændringer i deres forretningskrav.  

Samlet set giver Power Platform kunderne mulighed for at skabe og implementere løsninger hurtigt, tilpasse dem efter behov og skabe en håndgribelig værdi.  

Hvad er nogle af Power Platforms største fordele for en virksomhed i vækst? 

Power Platform tilbyder en række fordele for virksomheder i vækst som eksempelvis kan være: 

1.     Hurtig tilpasning: Den hurtige udvikling og implementering af løsninger på Power Platform betyder, at virksomheder kan reagere hurtigt på ændringer i forretningsbehov og krav.

2.     Lavere omkostninger: Power Platform fjerner behovet for dyre specialiserede udviklingsressourcer, da forretningsbrugere selv kan opbygge og tilpasse apps med low-code. Det medfører omkostningsbesparelser – besparelser som er afgørende for virksomheder i vækst.

3.     Innovation: Power Platform opfordrer til innovation ved at give brugerne værktøjerne til at eksperimentere og skabe nye løsninger, både hurtigt og nemt. Det kan hjælpe virksomheder med at adskille sig fra mængden på markedet og få skabt sig et forspring til konkurrenterne. 

For at slutte af, hvad er 3 ting du ville tage med på en øde ø? 

1.   Et multi-tool: et værktøj der kan hjælpe med alt fra madlavning og opbygge ly

2.   Vandfilter: En enhed der filtrerer vand og giver adgang til rent drikkevand

3.   En form for GPS: For at kunne sende signaler til omverdenen for at chancen for at blive reddet bliver større. 

Subscribe to our Newsletter and get relevant updates …

Om forfatteren

Frederik Laursen

Marketing Associate